torsdag den 27. oktober 2016

Efterårs vandring i Jætternes fodspor.

Smukt efterårsvejr i fjeldet
Jeg har længe haft mit øje på Jotunheimen I Norge som fjeldområde til vandring. Området er nationalpark og kendt kendt for sine dybe dale, golde pas og høje tinder. I nationalparken ligger blandt andet Nordeuropas højeste bjerg kaldet Galdhøpiggen med sine 2469 meter. Det kan bestiges uden særligt udstyr. I området ligger en del bemandende og ubemandede hytter. De store hytter er velbesøgte året rundt.
Lejrplads første aften i passet
Min tur starter på Hovedbanegården i København en søndag formiddag. Foran mig venter ca. 12 timers kørsel nordpå. Derefter seks dage og omkring 96 kilometers cirkelvandring i fjeldterræn, inden turen går hjem igen mod Danmark. Jeg har med stigende optimisme holdt øje med langtidsudsigten for vejret i Jotunheimen den kommende uge. På denne årstid i de højder er det lidt et lotteri med vejret, men det ser lovende ud.
Stimarkering i fjeldet
Sent om aftenen omkring klokken 22 ankommer jeg til Bessheim hytteområdet, hvor teltet slås op ned til den store sø ved siden af hytten. Planen er, at efterlade bilen her i gratis parkeringen ved hytten, og starte tidligt mandag morgen på selve turen. Næste morgen klokken lidt i syv er jeg oppe og pakke telt og grej ned i rygsækken. Mosekonen har brygget en ordentlig gang fugtig dis her i 950 meters højde ved siden af søen. Den ligger kold og tyk, mens morgenmaden tilberedes og de sidste stumper klargøres.
Rener
Efter at have konsumeret en kop kaffe og en frysetørret morgenmad begiver jeg mig afsted ind og op i fjeldet. I løbet af den første times tid går jeg to en halv kilometer ind og vel omkring 250 meter op. Heroppe i 1200 meter på højplateauet skinner solen fra en skyfri himmel og disen lægger tyk i dalen bag mig.  Foran mig rejser fjeldene sig op i næsten 2500 meters højde. Jeg drejer nordpå og følger de røde stimarkeringer længere og længere ind i fjeldet. I løbet af den første dag passerer jeg fjeldsøerne Bessvatnet og Russvatnet med deres iskolde og klare vand. Førstnævnte vil jeg passerer igen på returen mod bilen på sidste dagen, når jeg krydser henover Bessegen.
I højfjeldet
Henunder eftermiddagen begynder jeg opstigningen til passet, der vil føre mig over til bjerget Glittertind. Jeg skal ikke op over det med følge dalen syd om. Inden jeg krydser passet slår jeg lejr i ved foden af Styggehøe en top på små 1880 meter. Lejren ligger i ca. 1600 meter, så jeg forventer en kølig nat. Om aftenen, efter jeg har spist min frysetørrede mad, begynder temperaturen også at falde hurtigt og soveposen kalder.
Smukke efterårsfarver
Tirsdag morgen, som jeg kigger ud af teltet, og overvejer en kop kaffe og noget morgenmad passerer en større flok rener min lejr. Efter at have pakket sammen følger jeg dem op og henover passet, og fortsætter ned mod Glitterheim hytten der ligger i 1300 meter for foden af Glittertinden. Netop som jeg nærmer mig Glitterheim hytten begynder det at småregne og vinden tager til. Jeg snupper en hurtig kop kaffe i hytten og tjekker en vejrudsigt inden jeg begiver mig syd og vest på ved foden af Glittertinden. Jeg følger dalen rundt indtil jeg stiger op gennem Veslglupen passet og bryder ud i strid modvind og regn på Skauteflye plateauet i 1600 meters højde.
Grå vejr ruller ind
Vejret og landskabets goldhed med blokmark så langt øjet rækker gør at området lynhurtigt bliver døbt til Mordors Slette med henvisning til Ringenes Herre. Sidst på eftermiddagen stilner regnen af, men vinden er stadig stærk, som jeg nærmer mig Visdalen og Spiterstulen hytten. Det er planen, at jeg vil telte her ved hytten i 1100 meters højde, og den skal fungere som base for en bestigning af Galdhøpiggen dagen efter. Ved hytten finder jeg ud af, der er varslet storm hele natten og næste formiddag med vinde på 18 sekundmeter i dalen og 24 sekundmeter på toppen. Med det i mente finder jeg en beskyttet teltplads, og gør mig klar til at ride nattens storm af i mit telt.
Lejrplads i en af de grønne dale
Onsdag morgen beslutter jeg mig for at aflyse turen til toppen, det er minusgrader deroppe, og i den vind vil windchill faktoren være ekstrem høj, og jeg har været der to gange før senest i juni i år i strålende solskin. I stedet tager jeg en overligger formiddag indtil tidlig eftermiddag, hvor vinden stilner så meget af, at jeg igen kan bevæge mig ind i fjeldet. Den tid, jeg vinder, ved ikke at topbestige Galdhøpiggen gør, jeg kan tage det helt rolig de næste dage. På vej op igennem Visdalen er vinden stadig kraftig, men den aftager efterhånden som dagen skrider frem, og som jeg står og nyder udsigten krydser to rener Visa floden få hundrede meter fra mig. Henunder tidlig aften slår jeg lejr inden opstigningen til Urddasdalpasset i strålende solskin, hvilket gør fjeldet står utroligt smukt i efterårsfarverne.
Højfjeldssø
Torsdag morgen starter grå og diset, men efterhånden som jeg kommer op gennem Urdadaspasset får solen magt. I passet passerer jeg en række høje fjeldsøer med deres smukke kolde klare vand. Selve passet krydses i næsten 1700 meter, før det går nedad igen mod Storådalen i 1100 meters højde, hvor det smukke vandfald Hellerfossen ligger. På bredden ved søen inden vandfaldet snupper jeg en lille morfar, mens jeg kigger på fjeldørrederne, der hapser de mange små tordenfluer, der ligger og flyver i overfladen. Næste gang tager en jeg fiskestang med sværger jeg for mig selv. Efter en times tid går jeg det sidste stykke ned i dalen og slår lejr.
På vej op gennem Visdalen
Fredag begynder, som stort set alle de andre dage, med en opstigning til Memurutunga plateauet i 1500 meters højde. Undervejs på dagens rute går jeg på de høje skrænter, der ligger ned mod den store Gjendesø 500 meter under stien. Dagens mål er hytten ved Memurubu, hvor jeg har planlagt at overnatte i deres teltområde. Dagens vandring er relativt afslappet. Jeg kan godt mærke at kroppen er ved at komme i flow med hensyn til at gå i det kuperede og vanskelige terræn. Dagen byder på noget regn, så den sædvanlige på og af med regnjakke dans gentages et par gange. Sidst på dagens skinner solen og, det sidste stykke ned mod hytten gås med oprullede ærmer og udluftningslynlåsene i bukserne vidåbne. Fredag eftermiddag ankommer jeg til Memurubu hytten, og slår mit telt op ned til Gjendesøen i 1000 meters højde, der hvor Muru floden, som jeg har fulgt på det sidste stykke, udløber i søen.
Gjendesøen
Lørdagen starter igen med en opstigning, og en stejl en af slagsen op mod Besshøe. Inden toppen drejer ruten øst på ud mod og over Norges mest berømte vandrerute, der går henover Bessegen for at slutte tilbage ved bilen henunder eftermiddagen. Desværre er vejret skiftet, og i stedet for sol er der lave skyer og regn, mens jeg krydser henover og opad den 200 meter høje og knivskarpe Besseg. Med Gjendesøen på den ene side og Besssøen på den anden. En oplevelse som ikke kan beskrives, men skal erfares selv. På toppen drejer jeg nordpå og følger en sti tilbage mod Bessvatnet fra den første dag, inden jeg går nedad tilbage mod turens udgangspunkt ved Bessheim hytten, hvor bilen holder. Efter en hurtig gang tøjskift, peges bilen mod København og hjem. Friluftsliv er tilfredshed, og som Sokrates har sagt, ”tilfredshed er naturlig rigdom, luksus er kunstig fattigdom”. 

Pakkeliste:

Navn Kategori Vægt Enhed
Gossamer Gear Mariposa Rygsæk 957  gram
Tarptent Notch Solid Inner Telt 921  gram
As Tucas Sestrals quilt Soveudstyr 696  gram
Exped Hyperlite liggeunderlag Soveudstyr 353  gram
Aclima Lightwool Boxers Tøj 65  gram
Aclima Lightwool Hoodie Tøj 250  gram
Cap Tøj 64  gram
Lundehags Makke bukser Tøj 496  gram
No Grad Aero Belt Tøj 64  gram
Patagonia Houdini Windshirt Tøj 115  gram
Smartwool PHD Ultralight strømper Tøj 44  gram
Buff halv Tøj 26  gram
Berghaus Hypertherm Hoodie Varmt tøj 227  gram
Inov8 Merino trøje langærmet Varmt tøj 158  gram
Aclima Merino underbukser lange Varmt tøj 165  gram
Chocolate Fish Merino Beanie Varmt tøj 34  gram
Handsker Varmt tøj 55  gram
Dexshell vandtæt strømper Varmt tøj 78  gram
Berghaus Mount Asgard Goretex Pro Smock Regntøj 306  gram
Montane Minimus Rainpants Regntøj 199  gram
Zpacks Skalluffer Regntøj 39  gram
Inov8 Roclite 295 Sko 731  gram
Dirty Girl Gaiters Sko 44  gram
100 gram Gas Køkken 184  gram
Jetboil Sol TI Køkken 238  gram
Evernew 1,5 liter vandflaske Køkken 41  gram
Drikkeflaske Køkken 68  gram
Kniv, hjemmelavet Køkken 114  gram
Ti Long Spoon Køkken 16  gram
Mad til seks dage  Mad 4500  gram
Garmin Fenix Navigation 83  gram
Gossamer Gear Poles Vandrestave 276  gram
Lumix Kamera Foto 230  gram
The StickPic Foto 12  gram
Joby Gorilla Pod Foto 166  gram
Kindle E-Reader Diverse 200  gram
Numa Rider solbriller Diverse 25  gram
Petzl Headlamp Diverse 81  gram
Powerbank 10.000 mHa Diverse 237  gram
Rep / FØHJ Kit Diverse 255  gram
Sawyer Mini filter Diverse 64  gram
Håndklæde Diverse 29  gram
Sikkerhedskit (fløjte, lille lygte, snor, kniv) Diverse 107  gram
Hygiejne kit Diverse 161  gram
Sony Xperia 5 Telefon 120  gram
I alt 13294  gram

onsdag den 5. oktober 2016

Kun døde ting bevæger sig ikke

Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt.

I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.


Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?


Det moderne liv er altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?


For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi nemlig fri fra det sociale i et kort øjeblik, væk er formål, aftaler og intentioner. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal ikke bruge solnedgangen til noget, jeg er ikke på tid, når jeg går vandrer en tur. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvert fald for en stund, der tillader genopbygning af ressourcer til igen at køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft,” skrev Nietzsche i det forrige århundrede.


Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.




lørdag den 30. januar 2016

Optimer dit udstyr og få større turglæde


Det er logik, at når du bærer på tunge ting, så bruger du en masse dyrebar energi uden egentligt, at opnå noget med det. Derfor er det modsatte også sandt. Jo mere du reducerer vægten af det du bærer på, jo mindre energi bruger du. Du vil opleve at stigningerne bliver lettere, ømhed i skuldre og lænd forsvinder, den gamle knæskade driller ikke så meget mere, kort sagt! Du har mere overskud til at nyde turen, gå længere, se mere, tage den ekstra top o.s.v.

Thy Nationalpark

Ved at vurdere mine indkøb og mit udstyr i forhold til nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentlig skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde tidligere. Alt dette uden at blive fanatisk eller på anden måde kaste mig ud i ekstremer for at nå en eller anden magisk vægtgrænse. Jeg erkender, at jeg har slagtet nogle fordomme, givet afkald på traditionel tankegang og skiftet en del af mit udstyr over en årrække. Hvad er det så jeg har gjort?

Jeg har fire alt overskyggende kriterier, for hvornår udstyr er godt i mine øjne. Disse er i vilkårlig rækkefølge:

Vægt, Enkelthed, Multifunktionsdygtigt og Brugbart.

Godt udstyr opfylder 3 til 4 af de ovenstående kriterier.

Med det for øje har jeg over tid udviklet, læst, lært og tænkt over følgende principper, som jeg bruger til at optimere mine ture.

Letvægts setup af gear

1.      Vej alt dit udstyr! Før en liste over hvad du har, og hvad det vejer. Bare den simple ting at vide vægten på dine stumper sætter gang i en tankeproces, som hjælper dig med at træffe beslutninger, om hvad du vil have med på tur. Samt hvor du kan opnå størst vægt optimering ved en eventuel udskiftning. Typisk er det telt, sovepose, rygsæk og kogegrej du kan optimere mest vægt på ved at erstatte med andre og lettere løsninger, der har samme funktion.

2.      Vælg det grej, der er lettest og fylder mindst, til den tur eller formål du planlægger. Køber du nyt udstyr, så insister på at vide vægten inden du lægger pengene, også fra online forretninger.  Vær præcis med vægten en din sovepose vejer ikke ca. 1 kilo men nøjagtigt 956 gram. Har du en fibersovepose, kan du spare meget vægt og volumen på at vælge en dunsovepose eller en dunquilt. Materialer er i dag meget lettere og holdbare end før, så er du ejer af en ældre model rygsæk, kan du sikkert spare et kilo eller mere ved at skifte denne, måske skal du heller ikke bruge en så stor rygsæk, hvis du fortsætter med optimeringen.

3.      Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper, remme, unødvendige åbninger og andet fyld på tøj og udstyr, med mindre det er noget du bruger eller vil bruge. Ellers er det bare ekstra vægt, kræver ekstra vedligeholdelse eller noget der er kan gå i stykker.

4.      Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr! Spørg dig selv om du virkelig har brug for dette stykke udstyr, for enten har du virkelig brug for det, eller også bliver det hjemme. F.eks. Den ekstra varme trøje, de ekstra bukser, har du virkelig brug for 2 gryder. Hvad med alle de remme uden på rygsækken, bruger du virkelig dem? Lommen til drikkesystemet? Ellers kan de jo skæres væk.

5.      Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta, plastre o.s.v. Pak alt om i lette plasticposer.  Vælg altid den letteste sovepose du har til den vejrsituation du forventer, du kan altid tage mere tøj på i soveposen som varmeforstærkning, hvis det bliver lidt koldere end forventet. Skal inderteltet virkelig med på turen eller kan du klare dig med f.eks. et let Tyvek underlag inde i yderteltet. Nervøs for om din sovepose bliver våd uden indertelt eller kondens bliver for meget? Anskaf et let bivybag cover til din sovepose, de vejer ikke meget nu til dags. Klæd dig på efter 3 lags princippet, en god tommefinger regel er, du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang, og gerne nede i soveposen, hvis det er nødvendigt.

6.      Brug udstyr der opfylder flere behov. Vandrestave er fremragende teltstænger, og din gryde en fremragende kaffekop. Tøj i en pose kan være en fin hovedpude, og en teltpløk kan sagtens grave efterladenskaber ned. Soveposen kan være en fin varmeforstærker hvis den er viklet rundt om dig på en kølig aften.

7.      Evaluer altid turen! Når du kommer hjem laver du to lister en over grej du brugte og hvordan det virkede, og en over grej du ikke brugte, for det skal måske ikke med på næste tur af samme type. På nær lige førstehjælpssættet, det skal helst ikke have været brugt, men skal helt sikkert med næste gang. Vær nysgerrig og eksperimenter, beløn dig selv med et nyt stykke grej en gang i mellem, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker, og sidst men ikke mindst, smil og nyd turen, det i sig selv giver større overskud.

Redningsstien i Thy

Det med småt.

Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive lidt vanedannende J

mandag den 13. juli 2015

Henry David Thoreau



I dag er det Henry David Thoreau's fødselsdag... hurra, hurra, hurra.

Er man til det enkle liv i pagt med naturen, så er man stødt på ham her på et tidspunkt i sit liv. Manden levede 1817 til 1862 og er kendt som forfatteren af en række banebrydende (i sin samtid) værker. Mest kendt er nok han bog Walden og hans essay om Vandring. Han var glødende pacifist og hadede statslig indblanding i det personlige liv. Han mente at livets mysterier kunne afdækkes i naturens kredsløb. Han drog derfor ud i skoven, byggede sin egen hytte ved en sø (Walden Pond) og boede der i to år, 2 måneder og 2 dage.

For at fejre hans fødselsdag og vise at hans ord, for sin vis stadig er gælden idag, kommer her en række Thoreau citater, som er lånt på nettet.

Vær realistisk:

“If you have built castles in the air, your work need not be lost; that is where they should be. Now put the foundations under them.”

Vær dig selv:

“...be yourself – not your idea of what you think somebody else's idea of yourself should be.”

Drøm stort:

“I learned this, at least, by my experiment: that if one advances confidently in the direction of his dreams, and endeavors to live the life which he has imagined, he will meet with a success unexpected in common hours.”

Lyt til musikken:

"If a man does not keep pace with his companions, perhaps it is because he hears a different drummer. Let him step to the music which he hears, however measured or far away."

Slap af:

"A broad margin of leisure is as beautiful in a man's life as in a book. Haste makes waste, no less in life than in housekeeping. Keep the time, observe the hours of the universe, not of the cars."

Hav en passende dosis moral:

“Do not be too moral. You may cheat yourself out of much life so. Aim above morality. Be not simply good, be good for something.”

Træn din hjerne og din krop:

“As a single footstep will not make a path on the earth, so a single thought will not make a pathway in the mind. To make a deep physical path, we walk again and again. To make a deep mental path, we must think over and over the kind of thoughts we wish to dominate our lives.”

Lev nu:

“What lies behind us and what lies ahead of us are tiny matters compared to what lives within us.”

Lev i fælleskabet:

"Could a greater miracle take place than for us to look through each other's eyes for an instant?"

Vær åbensindet:

"It is never too late to give up your prejudices."

Less is more:

"A man is rich in proportion to the number of things which he can afford to let alone."

torsdag den 7. maj 2015

Ultralight?


Mange taler om det, men få gør det.

Enhver friluftsudstyrs producent, med respekt for sig selv, har efterhånden Ultralight produkter, nogle godt nok mere Ultralight end andre, men hvad er fænomenet egentligt? Hvor kommer det fra? Er budskabet overhovedet interessant mere?

Baggrunden for fænomenet og ordet Ultralight starter i 1992, da en mand ved navn Ray Jardine udgiver sin bog ”The Pacific Crest Trail Hiker’s Handbook”. Bogen var i USA, og nu til dels i Europa, startskuddet til en revolution i den amerikanske vandreverden, godt nok en lille en, men trods alt stadig en revolution. 

Ray Jardine, selv, var meget inspireret af den amerikanske kvinde kaldet Grandma Gatewood. Hun var en bondekone fra midtvesten og mor til elleve børn. I 1955 vandrede hun Appalachian Trail fra Georgia til Maine. I alt små 3500 km. Med sig, medbragte hun en tarp lavet af et badeforhæng. På fødderne havde hun et sæt normale sko, og over skulderen var slængt en kornsæk. Hun var på det tidspunkt 67 år gammel, og hun gennemførte alle 3500 km på en sæson. Hvad de ”over there” kalder en ”thru hiker”. I dag er hun selvfølgelig en legende i vandreverden i USA. Six Moon Design har endda opkaldt udstyr efter henden. En Gatewood Cape :-)

Mike Clelland tegning fra Ultralight Backpacking Tips

Ray Jardines bog skelner mellem det at være traditionel vandrer med kommercielt købt og traditionelt valgt udstyr, samt en tendens til at medbringe alt ens grej. Uden hensyntagen til, hvad man egentligt reelt har brug for. Det var i stærk kontrast til hans egen minimalistiske tilgang til friluftsudstyr, og hans på det tidspunkt meget avancerede teknikker og ideer, om kun at medbringe det absolutte nødvendige, man havde brug for på ens tur. Derudover skriver han i sin bog, også en del om hvordan man kan lave og sy eget udstyr.

Ray Jardine hyldede, i bogen, Grandma Gatewood, fordi hun, i hans øjne, personificerede hans egen tilgang til det, at være minimalist. Ray Jardine kaldte sig ikke Ultralighter. Det var først senere, at det ord blev hæftet på hans systematiske og minimalistiske vandrestil. Ray Jardine var også den første, der introducerede konceptet om de ”Tre Store”, som er dit sovesystem (pose og underlag), dit shelter system (telt eller tarp) og din rygsæk. De tre ting, hvor du hurtigst og mest effektivt kan spare udstyrsvægt, for nogle måske endda flere kilo på den samlede vægt.

Ray Jardine hyldede også en række principper, som henover tid og i samarbejde med andre blev til ”principperne” for Ultralight vandring.  Disse er et sæt værdier, som var designet til at hjælpe vandreren med overgangen fra den traditionelle tilgang til vandring, og over mod en filosofi om, at mindre kan gøre det samme, Og måske endda forstærke ens oplevelse i udelivet. 

Ultralight principperne er vigtige, fordi det er dem, der ligger til grund for selve Ultralight filosofien. De er med til at definere Ultralight begrebet, så det ikke bare er et kommercielt ræs for at købe den letteste rygsæk, den letteste sovepose og det letteste telt, for derefter stadig at hælde alt ens udstyr ned i sin nye minimalist rygsæk, og begive sig af sted uden yderligere omtanke for, hvordan evner og udstyr hænger sammen. 

Ray Jardines sidste input til det, der i dag kaldes Ultralight, var konceptet om, at hvis du bevægede dig ud i naturen, så krævede det ikke kun letvægtsudstyr, men også at du havde udviklet nogle teknikker og evner, der gjorde du kunne klare dig og stadig være komfortabel både fysisk og psykisk med din nye minimalistiske tilgang til vandring. 

I hans øjne var traditionelt og kommercielt udstyr designet til at tage det ”vilde” ud af naturen. Hvorfor skulle man lære kort og kompas, når GPS’er og andet elektronisk udstyr gjorde det overflødigt, hvorfor skulle man tænke over ens teltplads når teltene og soveposen var designet til at holde i alt slags vejr og vind. Hans tankegang var derfor enkel. Jo mere man reducerede sit udstyr, jo mere var man nød til at have mellem ørerne, når man var i naturen. 

Den konklusion er jo ikke specielt revolutionerende i sig selv. Og dog alligevel lidt, specielt set i lyset af vores forbruger samfund, hvor vi alle suser ud, og køber mere grej, end vi reelt har behov for. Læg til dette producenternes insisteren på, at den sidste nye lille latterlige detalje på rygsækken er super vigtig for lige netop, at højne min friluftsoplevelse en smule mere end før dimsen. 

I det lys er det rart at stoppe op engang i mellem, og tænke lidt på, at Ultralight måske nok er blevet perverteret og fordrejet over i ofte kun at handle om, at indkøbe det seneste stykke überletvægtsgrej. I stedet stop op og tænk på, at det rigtige budskab er, at det handler om at komme afsted med det du har, og evnerne til at bruge det på en måde, hvorved du stadig føler dig sikker og komfortabel. 

Når du er der, så er du i princippet en "Ultralighter", og vægten på dit grej er blevet uvedkommende. 

torsdag den 5. marts 2015

Kivik og rundt om Brösarps Bakker

Endelig tur igen! Frie ånder har brug for frisk luft, sagde denne herre!

Beklager, men kunne ikke stå for dette billede.

Jeg havde på min Facebook side lavet en fællestur under navnet Ultralight Vintertur. Vi endte med at være tre afsted som var Thomas fra Hillerød, Henrik fra Greve og mig. Henrik og jeg har efterhånden nogle ture sammen, men Thomas var ny i denne sammenhæng og ikke helt "skruet" ind vægtmæssigt, men han var på vej, sagde han selv. I sidste ende betyder det jo ikke meget for udbyttet af turen, altså udover at, han, endda som den yngste og i god fysisk form, på hjemturen i bilen trængte til søvn på bagsædet, mens de to gamle "letvægtere" foran ikke var nær så trætte af de sammenlagt små 60 kilometer. Endnu engang blev det dermed bevist, at der ikke er nogen gode argumenter mod at nedsætte vægt og volumen på rygsækken og dens indhold.

Solopgang over Brösarps Bakker

Vi satte Henriks bil i Kivik, og gik ned mod havnen og nordpå langs kysten mod Haväng og Brösarps Bakker (kort på link), hvor rundruten havde sit udgangspunkt. Klokken var allerede omkring 15.30 så vi havde ikke alt for mange timers lys tilbage. Eftermiddagslyset var fantastisk nede ved vandet. Solen stod lavt, og der var ikke meget varme at hente i den.

Fantastisk lys på stranden mens vi gik nordpå fra Kivik

Op langs kysten går leden langs vandet henovr et par små åer. Vi valgte at gå i kanten af sand og små skov. Efter Häveng drejer leden ind mod Brösarp, og der kommer et stykke på asfaltvej. Humøret var højt i det fine vejr, og snakken gik om alt og intet.

En venlig sjæl havde sat en stol til at nyde aftenen

Efter vi passerede jernbanen drejede ruten op i en lille skov, hvor vi fandt en fin lejrplads ikke langt fra en å. To telte og en tarp kom op, samlet vejede alle tre ting omkring 2,5 kilo (1200, 1000 og 300 gram), pænt ultralight, hvis vi selv skulle sige det. Thomas gjorde et hæderligt forsøg på et bål med vådt brænde, men i sidste ende var vi i poserne omkring kl. 20.30, klar til 10 timers søvn.

Henrik og Thomas på kreten i diset morgenvejr.

Næste morgen var vi afsted omkring kl. 6.30, det var diset. En lille fejl betød vi kom ind i gennem byen Brösarp. Tilbage på ruten spiste vi morgenmad og drak kaffe ved Torparebron. Her var også et opvarmet toilet, meget fine forhold, der blev udnyttet til fulde.

Øverste del af Skånes største vandfald på sammenlagt 24 meter

Videre på ruten kom vi forbi Hallamölla, der er Skånes største vandfald. Ved Alunbruket skiller ruten sig, og man skal huske at dreje nordpå ellers kommer man ned mod Ystad. Vi fortsatte op mod kirken i Hörröd. Kæmpekirke i så lille et samfund, hvor alle haner var frostlukket. Henrik var begyndt at drømme om cola og kanelbulle, og han satsede på at næste lille by ville have en lille lokal ICA.

Mit hjem på anden dagen

Desværre for ham viste det sig at være en samling sommerhuse. Vi tankede op på vand og fortsatte ind i skov igen med kurs mod Äskebjär, hvor vi havde udset os en lejr for foden af udsigtspunktet. Det var hundekoldt da solen gik ned, og efter aftensmaden traskede vi op til udsigtspunktet og kiggede lidt stjerner, inden vi fortrak til soveposerne.

Daggry på Askebjerget

Om morgenen var der is i min drikkeflaske, og jeg konstaterede mine bukser var meget kolde at få på igen. Det giver altid en lille dans og forskellige udbrud inden varmen vender tilbage. Henrik havde været oppe siden meget tidligt, men tror du han havde lavet morgenkaffe? Efter en kort foto session på udsigtspunktet, i en meget kold vind, begav vi os videre gennem den flotte Drakamöllan nationalpark. Derefter kommer man ind i skov og går ned mod Torparebron, hvor vi igen spiste morgenmad og drak kaffe.

På vej tilbage mod Kivik på Backaleden imen en meget kold vind blæser

Jeg havde hørt fra pålidelig kilde, at man fra Brösarp kunne gå langs en gul rute, der hedder Backaleden. Den skulle være mere interessant end den officielle fra Österlenleden. Så sagt, så gjort. Ruten gik meget kuperet gennem små dale, over bakker og kreter, og var ganske smuk. Ved kysten drejede vi sydpå og fulgte denne mod Kivik og en kop kaffe på den lokale café i byen. En ganske afvekslende og interessant tur i Brösarps Bakker, som jeg gerne anbefaler. Fra Kivik og tilbage igen var der vel omkring 60 km, som vi tilbagelagde på 2½ dag.

Lidt om grej.

Katabactic Gear er begyndt at producere rygsække, og jeg var så heldig at have nok en af de første i Europa med på denne tur. Helios 55 i cuben fiber. Rygsækken skal yderligere testes, og hvis den fortsætter de gode takter, kommer den i en webshop nær dig snart. Jeg var meget tilfreds med dens fit og opbyging.

Nye bukser i form af Makke fra Lundehags. Jeg har ikke fundet de "perfekte" bukser endnu og Makke var et nyt skud i bøssen. Lækre bukser, men ikke vinterbukser, og generelt for mange lynlåse. De har dog et virkeligt godt fit med stretch. De kommer med på næste tur også.

Berghaus har givet mig en Smoulder fleece med hætte. Den hidsige røde, du kan spotte på ovenstående billede. Den viste sig at være rigtig god som mellemlag mens jeg vandrede, men var ikke i nærheden af at være varm nok under pauserne, hvor den tykke puffy jakke kom frem.

Vil du med på næste tur?

Kunne du tænke dig at komme med på en tur, så er de helt gratis. Præmissen er fælleskab, hygge og inspiration. Du skal selv stå for alt dit grej og omkostninger. Ligenu er der en tur her den 27 marts til Blekingleden og en igen til maj til H¨glandsleden. Du ser mere og tilmelde dig på Backpackinglight.dks facebook side under begivenheder.